Vi lytter og ændrer
TANDLÆGEDAGE til TANDFAGLIGE DAGE 


I forbindelse med afholdelsen af Årskursus og SCANDEFA 2018 annoncerede Tandlægeforeningen i samarbejde med Bella Center Copenhagen, at Årskursus og SCANDEFA lukker og slukker, mens man samtidig introducerede et nyt, fælles konference- og messekoncept, TANDLÆGEDAGE.

Navnet TANDLÆGEDAGE viste sig dog at skurre i ørene på flere, da det indikerer, at det kommende koncept udelukkende er et arrangement til og for tandlæger. Dette har på ingen måde været intentionen, og er samtidig langt fra tilfældet. Den kommende konference og fagmesse vil nemlig i endnu højere grad end tidligere henvende sig til alle faggrupper inden for tandplejeteamet og dentalbranchen, og det ønsker vi også skal afspejles i navnet. Tandlægeforeningen og Bella Center Copenhagen har derfor sammen besluttet at imødekomme kritikken og ændre navnet til TANDFAGLIGE DAGE, som favner hele tandplejeteamet såvel som dentalbranchen og øvrige faggrupper med tandfagligt virke.

I forlængelse med beslutningen om at ændre navn til TANDFAGLIGE DAGE, er det samtidig blevet besluttet, at den internationale titel for TANDFAGLIGE DAGE bliver DENTAL DAYS.

TANDFAGLIGE DAGE bliver et samlet integreret arrangement med fokus på faglighed, fleksibilitet og fællesskab. I fremtiden kan man selv sammensætte sit kursusprogram, og der vil være 6 til 8 timers gratis efteruddannelse som en del af medlemskontingentet kombineret med "pay-per-view" – gå til, hvad du har lyst til. Vi glemmer dog ikke resten af klinikteamet. Der vil nemlig være særligt stor fokus på at lave et spændende fagligt program for HELE klinikken. Der bliver tale om en helt ny måde at deltage på for tandlægerne såvel som deres personale - med langt større fleksibilitet, end man hidtil har været vant til.


Deltagelse i TANDFAGLIGE DAGE er gratis, og der vil være en række gratis kursustilbud, men også en lang række muligheder for tilkøb

En del kurser vil fysisk blive placeret i selve messearealet

Kursusprogrammet vil appellere endnu bredere i forhold til alle faggrupper på tandlægeklinikken, og der vil være tilkøb af forskellige kurser med særligt fokus på faglig interesse

Der vil være et overordnet tema for hvert år og en keynote speaker hver dag

Inspiration til det nye koncept er bl.a. hentet fra "Greater New York Dental Meeting", hvor formen har vundet stor anerkendelse hos såvel udstillere som kursusdeltagere

Kodeordene for TANDFAGLIGE DAGE er faglighed, fleksibilitet og fællesskab Vi glæder os til at fortælle meget mere - og til at præsentere jer for TANDFAGLIGE DAGE den 4.-5. april 2019 i Bella Center.


 

Sted: 

Bella Center Copenhagen - Center Boulevard 5 - 2300 København S - Tlf. +45 32 52 88 11

 
Datoer:  

4. - 5. april 2019

 

Åbningstider: 

4. april 9.00 - 18.00

 

5. april 9.00 - 18.00
 

Kontaktpersoner:

 Exhibition Manager Søren Lindquist 

Tlf.: +45 32 47 21 70

E-mail: